Klubbens Love

  Forside    Bestyrelsen    Klubbens Love    Nye medlemmer    Kalenderen    Links    Opslagstavlen  Referater  Resultater   

1: Klubbens navn
K
lubbens navn er Amager P96.
Foreningen Amager P96, der har hjemsted i Tårnby Kommune, er stiftet d. 29. april 1996
Spillested: Vestamager Idrætscenter Ugandavej 105, 2770 Kastrup.
Postadresse er
Vestamager Idrætscenter Ugandavej 105, 2770 Kastrup.

§ 2: Klubbens formål
Det er klubbens formål at give medlemmerne mulighed for at spille pétanque under de bedst mulige forhold. Klubben er medlem af Kastrup-Tårnbys Idrætssammenslutning (KTIS) ,
Dansk Gymnastik og Idrætsforbund DGI, Dansk Pétanque Forbund og evt. andre organisationer til gavn for klubbens virke.

§ 3: Klubbens medlemmer
Som medlemmer kan optages alle interesserede, såvel aktive som passive.

Medlemmer kan deltage i klubbens arrangementer uden licens, men hvis man vil spille turneringer i udlandet eller turneringer under Dansk Pétanqueforbund så kræver det en spillerlicens udstedt af DPF. Såfremt medlemmer får udstedt en sådan licens for en anden klub end Amager P96, kan man ikke deltage i Amager P96s klubmesterskaber


§ 4: Æresmedlemmer
Personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for klubben, kan udnævnes til æresmedlemmer af en ordinær generalforsamling.


§ 5: Ind- og udmeldelse
Indmeldelse skal ske til kassereren eller et bestyrelsesmedlem på klubbens indmeldelsesblanket. Udmeldelse skal ske skriftligt med en måneds varsel til klubbens kasserer.

§ 6: Kontingent
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling med virkning fra næste regnskabsår.
Kontingentet forfalder pr. 1. januar. Opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.
Kontingent for juniorer er til og med det 17. år, kontingent for seniorer er fra 18 år, og
kontingent for pensionister gælder (førtidspensionister, folkepensionister og efterlønsmodtager)
Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 7: Restance
N
år et medlem er i restance mere end 3 måneder og trods skriftlig henvendelse fra kassereren undlader at betale, slettes vedkommende som medlem af klubben.

§ 8: Eksklusion
Bestyrelsen har myndighed til at træffe afgørelse om eksklusion eller andre former for sanktioner overfor medlemmer, som overtræder klubbens love og regler eller udviser usportslig eller usømmelig adfærd. Bestyrelsens afgørelse kan i disse tilfælde tages op til prøvelse på den følgende ordinære generalforsamling, eller på et ekstraordinær generalforsamling.

§ 9: Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år
  7. Valg af bestyrelse
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Datoen for generalforsamlingen skal være medlemmerne bekendt 2 måneder før generalforsamlingens afholdelse. Dette kan eventuelt ske ved opslag i Vestamagerhallen.
Generalforsamlingen indvarsles med 14 dages varsel til medlemmerne, dette kan ske skriftlig eller via mail. Indkaldelsen skal indeholde formandens beretning, dagsorden og revideret regnskab, budget samt indkomne forslag. Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig. Medlemmer over 18 år er valgbare til bestyrelsen. Forslag på generalforsamlingen afgøres, hvor intet andet er anført, ved simpelt stemmeflertal (skriftlig afstemning kan forlanges).
Lovændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinære generalforsamlinger kan af bestyrelsen indkaldes med 8 dages varsel.
Ekstraordinær generalforsamling indvarslet skriftligt af mindst 25% af medlemmerne, indkaldes senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget begæring herom. Ekstraordinær generalforsamling indvarslet af medlemmerne kræver dog, at mindst 75% af underskriverne er tilstede for at generalforsamlingen er beslutningsdygtig.

§ 10: Bestyrelsen
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen vælger formand og 1 bestyrelsesmedlem i de lige år, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer i de ulige år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær
 I de lige år vælges desuden en suppleant til bestyrelsen. Der kan forlanges skriftlig afstemning.
Valgene gælder for en periode af 2 år. Kun medlemmer, der er tilstede på generalforsamlingen, eller har givet skriftligt tilsagn, er valgbare til bestyrelsen. Formanden repræsenterer klubben ved givne lejligheder, sammenkalder og leder bestyrelsesmøderne, der skal indvarsles med 8 dages varsel.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er tilstede. Formanden skal i øvrigt indkalde til bestyrelsesmøde, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen skriftligt udtrykker ønske herom. Formanden er berettiget til at handle i sager, der ikke tåler udsættelse, men skal i så tilfælde forelægge det på førstkommende bestyrelsesmøde.

 I tilfælde af formandens fravær (sygdom, ferie e.a.) i mere end 3 uger, indtræder næstformanden i formandens funktioner

§ 11: Tegningsret
Foreningen tegnes af formanden og kassseren hver for sig. Ved økonomiske dispositioner over kr. 5000 kræves dog underskrift af formanden og kassereren i forening

§ 12: Revisorerne
På den ordinære generalforsamling vælges efter samme regler, der gælder for bestyrelsen (§ 10) 2 revisorer. Valgperiode 1 år.

§ 13: Klubbens værdigenstande
Klubbens værdigenstande skal opbevares forsvarligt.


§ 14: Klubbens opløsning
Klubben kan ikke opløses, så længe 25% af medlemmerne modsætter sig dette. Generalforsamlingen tager, såfremt opløsning vedtages, bestemmelse om hvilke almennyttige formål klubbens formue og øvrige genstande skall bruges til. Evt. ikke brugte udloddede midler fra Elite Gaming A/S returneres til spillestedets kommunale fritids- og kulturafdeling, som således kan udlodde midlerne til alment nyttigt formål i kommunen. Ændringer af denne paragraf kræver samme betingelser som ved klubbens opløsning.

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 29/4 1996 med ændringer vedtaget på generalforsamlingen den 7/3 2001, på generalforsamlingen d.27./2 2002, på den ekstraordinære generalforsamling 3. april 2006, på generalforsamlingen d. 28. februar 2008, på generalforsamlingen d. 24. februar 2010, generalforsamlingen
d.
28. februar 2011 og på den eksraordinære generalforsamling d. 7. april 2013.