- Tårnby

Den 25. marts 2018 afholdt klubben standerhejsning, og efter formanden, Steen, havde budt velkommen og hyldet de syv tilstedeværende medlemmer, der i sin tid var med med til at stifte klubben, og som fortsat er aktive, blev flaget sendt til tops til lyden af - "Der er ingen ting, der maner, som et flag der går til tops".

Herefter blev vinspillet sat igang af kassereren, Lena, der også med hård hånd styrede lodtrækningen, tiden, resultaterne og præmieoverrækkelsen.

Efter endt spil kunne man kåre fem dygtige spillere - eller var det bare heldige - som vindere af en flaske vin. God start på sæsonen, hvor omkring 40 spillere dystede, mens vejret for en gangs skyld viste sig fra sin gavmilde side.